Om Tårnby

Tårnby Kommune er en københavnsk forstadskommune på Amager og hører til Region Hovedstaden.
Til kommunen hører også Øresunds-øerne Saltholm og Peberholm.

I forbindelse med Strukturreformen 2007 indgik kommunen en samarbejdsaftale med Dragør Kommune, så en række af Dragør Kommunes opgaver varetages af Tårnby Kommune.

Tårnby kommune består af 3 overordnede kvarterer. Centrum af kommunen kaldes blot Tårnby. Det er her kommunens togstation
Tårnby Station findes, samt Tårnby Torv.

Den østlige del af kommunen hedder Kastrup og lægger navn til næsten hele kommunens postnummer. Det er i denne del af kommunen at man finder Københavns Lufthavn og den del af metroen som strækker sig ind i kommunen.